Svindlerne blev mere avancerede i 2025. Og mere succesfulde.
Ifølge Danske Banks egne tal forsøgte kriminelle at stjæle tæt på en halv milliard kroner fra bankens kunder alene i 2025 – det højeste nogensinde. Den gode nyhed er, at banken stoppede det meste. Den dårlige nyhed er, at metoderne bliver mere overbevisende for hvert år der går og at alle bankkunder er potentielle mål.
Svindlerne banker ikke på hoveddøren. De skriver til dig på SMS. De ringer og udgiver sig for at være din bankrådgiver. De sender e-mails, der ser ud som om de kommer fra Skattestyrelsen. Og de slår til, når du er uopmærksom – om morgenen, under frokost, eller når årsopgørelsen er på vej.
De mest brugte metoder du skal kende
Phishing – den falske e-mail
Phishing er den klassiske metode: Du modtager en e-mail, der tilsyneladende er fra din bank, Skattestyrelsen, PostNord eller en anden troværdig afsender. I beskeden er der et link der fører til en falsk hjemmeside, der til forveksling ligner den ægte. Her bliver du bedt om at indtaste dine loginoplysninger, MitID-kode eller kortoplysninger.
Svindlerne er gode til at kopiere ægte hjemmesider ned til mindste detalje – samme farver, samme logo, samme sprogbrug. Den eneste forskel kan være en enkelt bogstavs-ombytning i URL’en: danskkebank.dk i stedet for danskebank.dk. Blinker du, opdager du det ikke.
Husk at din bank, Skattestyrelsen og Nets vil aldrig bede dig om at oplyse password, MitID-kode eller kortoplysninger via e-mail eller link.
Smishing – den falske SMS
Smishing er phishing via SMS og det er den metode, der vokser hurtigst. I 2025 modtog millioner af danskere SMS-beskeder med tekster som:
“Din MitID-kode udløber snart. Klik her for at forny den.” “Du har en uafhentet pakke. Betal 1 kr. for at få den frigivet.” “Skattestyrelsen: Du har penge tilbage i skat. Bekræft dine oplysninger her.”
Det særlig farlige ved smishing er, at svindlerne kan forfalske afsendernavnet. SMS’en kan sagtens stå i den samme tråd som en ægte besked fra din bank, fordi svindleren bruger det samme afsendernavn. Det ser fuldstændigt autentisk ud.
Vishing – det falske opkald
Vishing er telefonsvindel, og det er den mest manipulerende form. En person ringer op og udgiver sig for at være fra din bank, politiet eller Nets. De ved ofte dit navn, din adresse og måske endda din banks navn i forvejen – oplysninger de har fundet på nettet eller købt på det mørke internet.
Opkaldet handler typisk om, at din konto er i fare, at der er sket et misbrug, eller at du skal flytte dine penge til en “sikker konto” med det samme. Det haster. Du skal handle nu.
Det er løgn. Banker og politiet ber dig aldrig om at flytte penge til en ny konto eller oplyse din PIN over telefonen.
Investeringssvindel – de lovende afkast
En fjerde metode der er eksploderet de seneste år er falske investeringstilbud. Du ser en annonce på sociale medier med et velkendt ansigt – en kendt dansker, et kendt brand – der lover ekstraordinære afkast med minimal risiko.
Det er altid svindel. Lovlige investeringsprodukter lover aldrig garanterede høje afkast. Danske Bank nedtog alene i 2025 over 34.000 falske investeringshjemmesider via samarbejdspartnere.
Svindlerne slår til i sæsonen – og sæsonen er nu
Svindel er ikke tilfældig. Det er velplanlagt og sæsonbestemt.
April og maj er særligt aktive måneder, fordi årsopgørelsen er tilgængelig og millioner af danskere venter på at få penge tilbage i skat. Svindlerne ved det og sender falske beskeder om “overskydende skat” der skal udbetales, hvis du “bekræfter dine oplysninger”.
Skattestyrelsen udbetaler aldrig penge via et link i en SMS. Overskydende skat går automatisk til din NemKonto. Klikker du på linket, er det svindel.
Hvad du konkret gør for at beskytte dig
Stop op, inden du klikker Svindlere lever af, at du reagerer hurtigt og impulsivt. En ægte bank, myndighed eller virksomhed sætter aldrig en deadline på minutter eller timer. Er noget “akut” i en SMS eller e-mail, er det næsten altid et manipulationsforsøg.
Tjek afsenderen og ikke bare afsendernavnet Afsendernavnet kan forfalskes. Det du skal tjekke er den faktiske e-mailadresse bag. support@danskebank-sikkerhed.dk er ikke Danske Bank – selvom det ser troværdigt ud.
Klik aldrig på links i uventede beskeder Gå i stedet direkte til hjemmesiden ved at skrive adressen i browseren selv – eller log ind via din banks officielle app. Modtager du en besked der ser ud til at være fra Skattestyrelsen, går du direkte på skat.dk.
Din bank beder aldrig om din PIN eller MitID-kode Hverken i en e-mail, SMS eller via telefon. Nogensinde. Punkt.
Sæt farten ned ved telefonopkald Modtager du et uventet opkald fra nogen der siger de er fra din bank – læg på. Ring selv til banken på det nummer, der står på bagsiden af dit kort eller på bankens officielle hjemmeside.
Del din erfaring Danske Banks svindelchef opfordrer til åbenhed: Alle kan blive udsat for svindel i et uopmærksomt øjeblik og skammen ved at være blevet snydt holder mange fra at advare andre. Del det med familie og venner, særligt ældre der er mere udsatte.
Hvad gør du, hvis det er sket?
Er du mistænker om, at du har klikket på et falsk link eller oplyst oplysninger til svindlere, skal du handle hurtigt:
- Ring til din bank med det samme – oplys om hændelsen og få eventuelt dit kort spærret
- Skift dine adgangskoder til netbank og e-mail
- Anmeld det til politiet – din bank kan hjælpe dig med dette
- Tjek dine kontobevægelser de næste dage nøje
Jo hurtigere du reagerer, jo bedre er chancen for at begrænse skaden.
En afsluttende tanke
Svindlerne bliver ikke mindre dygtige. Men du kan blive sværere at snyde – ved at kende metoderne, sætte farten ned og aldrig give fortrolige oplysninger til nogen der kontakter dig uopfordret.
Og som altid: Er du i tvivl om din banks kommunikation med dig, eller om de vilkår du betaler er rimelige, så er det en god anledning til at tage et kig på markedet. Indhent gratis og uforpligtende tilbud herunder og se, hvad andre banker konkret kan tilbyde dig.